TOFTEHØJEN EBELTOFT

DEN GRIMME ÆLLING DER BLEV EN SMUK SVANE

BLIS, foreningen By- og Landskabskultur i Syddjurs vil gerne inspirere til en større bevidsthed om arkitekturens betydning, både den bevaringsværdige bygningsarv, nybyggeriet og renoveret byggeri, som rammen om vores daglige liv og værdiskabelse i lokalsamfundene. Denne gang går turen med bygningsarkitekt Anna Søgaard Nielsen til Ebeltoft.

Man lægger mærke til boligkomplekset Toftehøjen, - en afdeling af boligselskabet DjursBo i Ebeltoft indeholdende 36 boliger. I mange år har bygningen, der tidligere var et plejehjem, ligget ubeboet hen og skæmmet Ebeltoft. Men i løbet af det seneste års tid er der sket en total forvandling.

Bebyggelsen er nu ombygget af arkitektfirmaet Poul Erik Clausen, Kolind, og stod klar til indflytning som alment boligbyggeri i dette forår, - foråret 2017.

Toftehøjen ligger højt på et markant hjørne ved Ebeltoft C på Øster Allé. Bebyggelsens proportioner er fine. Byggeriet og det plateau, det ligger på, er meget harmonisk. Husskroppen understreger med de 2½ etager Ebeltofts kuperede terræn, uden at byggeriet bliver voldsomt og dominerende. 

På skråningerne op til plateauet står solitære træer, som fungerer som et let filter foran byggeriet. 

På lang afstand får man øje på ”den spanske trappe”. Trappen er bred og indbydende og snævrer ind for at ramme den velplacerede åbning i huset - lige ind til hjertet af byggeriet. Trappen er ikke blot en trappe, men et opholdssted med dobbelthøje trin, hvor man tilbagetrukket fra de øverste trin får et af de fine kik over Ebeltoft Vig. Praktisk og enkel med gelændere, hvor der er behov. 
 


Man får selvfølgelig lyst til at gå op ad den brede trappe for at se, hvad der så sker. 

Åbningen i huskroppen er ret imponerende. Det er et stort rum med meget højt til loftet og med en let gangbro på tværs. Igen ses fine detaljer. Lyddæmpning på loftet og foran gangbroen installationer, - tænker jeg, som er beklædt med træ. Det imponerende rum får en menneskelig skala med denne bearbejdning.

Når man er kommet igennem åbningen kan man overskue hele bebyggelsen. Byggeriet har en overraskende plan, som et stort ”P”. Og lige her befinder man sig i et naturligt midtpunkt, et fælles opholdsområde. Hele vejen rundt ser man, som overalt, forhaver og terrasser. Det er tydeligt, at beboerne sætter pris på deres bolig.  

En trappe følger terrænet videre, og oppe på dette niveau er bebyggelsen 1½ etage.  Det er indgangssiden til de fleste lejligheder, og her er naturligvis en del P-pladser. I boligbyggerier er bilerne ofte dominerende. I dette byggeri er det haverne og terrasserne, der får opmærksomheden. 

Langs denne side af bebyggelsen ligger Ebeltofts boldbaner og en offentlig sti fører ud i det åbne landskab. På Toftehøjens modsatte side er der indkøbsmuligheder, og man er tæt på Ebeltoft fine gamle bymidte. Denne placering er unik. 

Toftehøjen er en fornøjelse at se i bybilledet. Det stråler. Man kan se, at her er rart at bo. De store glaspartier, de private terrasser og balkoner gør stedet livligt. Et meget vellykket byggeri, en gennemtænkt ombygning, som tilfører byen og beboerne stor værdi.