BYGNINGER

HERREGÅRDENE

Den poetiske Henrik Pontoppidan kaldte i 1887 Djursland for Herregaardenes Paradis, hvor Herregaardene ligger saa tætte som Musereder i en Hvedemark.

Herregården har sin oprindelige plads i standssamfundet og udgjorde fra den tidlige middelalder en herres egen gård. Det var den gård, han selv drev, og som han oftest også boede på. Man brugte forskellige begreber om den. Sædegård udtrykker, at det var den gård, hvor adelsmanden boede, begrebet hovedgård går mere på dens funktion inden for godset, mens herregård dels var en mere populær betegnelse, dels knyttet til, at ejeren netop ikke var en bonde.

Efter enevældens indførelse i 1660 var en gårds herregårdsstatus ikke læn-gere knyttet til sin ejers status. Gården mistede nu ikke længere sin status, fordi en adelig solgte gården. En herregård var godsejerens egen og drevet af ham og dermed modsætningen til de fæstegårde, som hørte under godset.

Perioden omkring landboreformerne i slutningen af 1700-tallet udgør et brud i herregårdenes historie. Fra dette tidspunkt afvikledes langsomt den orden, som herregårdene var opstået og udviklet inden for, og mange herregårde fik med tiden deres jord udstykket og forsvandt som storlandbrug.

Herregårdene gennemgik således en markant udvikling fra perioden omkring landboreformerne og frem til i dag. Herregårdenes skattemæssige privilegier blev gradvist afviklet, og den sidste rest af denne formelle særstatus for-svandt i 1908 med tiendeafløsningen.

ROSENHOLM HERREGAARD

Hovedbygningen på Rosenholm blev bygget af de første ejere Jørgen Ottesen Rosenkrantz og sønnen Holger Rosenkrantz. Efter erhvervelsen af Rosenholm i 1559 påbegyndte Jørgen Rosen-krantz anlæggelsen af det store voldsted. 

ROSENHOLM HERREGAARD

SKAFØGAARD

Skaføgaard blev oprettet af Rigsråd Jørgen Ottesen Rosen-krantz af landsbyens Skabys jorde. Den blev oprindeligt kaldt Skabygård, er opført i 1500-tallet med tilbygninger og ændringer omkring 1600, 1857 og 1918.

SKAFØGAARD

GAMMEL RYOMGAARD

Gammel Ryomgaard ligger på en forhøjning i det tidligere Kolindsund. I 1804 fik gården navnet Gammel Ryomgaard for at adskille herregården fra proprietærgården Ny Ryom-gaard, der var udstykket fra herregården. 

GAMMEL RYOMGAARD

VEDØ

Vedø var fra 1644 til 1659 ejet af Frederik Reedtz. I starten af 1900-tallet opkøbte et konsortium Vedø. Hovedbygningens ældre side-fløje er fra omkring 1800, og en ny hovedfløj blev i 1918 bygget til de gamle fløje. 

VEDØ

HERREGÅRDEN KALØ

Herregården Kalø har navn efter Kalvø, hvor det oprindelige slot var opført. Kalø Gods ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen. Gården har aldrig været fast beboet af herskab, og enegentlig hovedbygning er aldrig blevet opført. 

HERREGÅRDEN KALØ

MØLLERUP GODS

Gården omtales i en gammel folkevise, hvori Marsk Stig efter mordet i Finderup Lade red til Møllerup. Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, der lå på omtrent samme plads som det nuværende anlæg. 

MØLLERUP GODS

LYNGSBÆKGAARD

Lyngsbækgaard eksisterede allerede i midten af 1500-tallet og fremstår i dag som et af Danmarks mest helstøbte nyklassicistiske anlæg. Anlægget består af to trefløjede anlæg. Otto Mønsted  blev født på Lyngsbækgaard. 

LYNGSBÆKGAARD

ROLSØGAARD

Rolsøgaard bliver nævnt i 1328, fra striden mellem Christoffer den anden og de holstenske grever. Den nuværende Rolsøgård udgør et imponerende anlæg, der er smukt beliggende i det kuperede terræn.

ROLSØGAARD

QUELSTRUP

Gårdens historie var i mange år knyttet til den tyske uradels slægt Gersdorff, der havde stor politisk indflydelse i 1600-tallet. Den nuvæ-rende hovedbygning ligger lige ved det vold-sted, hvor Kvelstrups gamle hovedbygning stod. 

QUELSTRUP

ISGAARD

Isgård  er smukt placeret i kuperet landskab med udsigt over vandet. Den nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1890'erne af J.H. Krieger. Den nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1890'erne af J.H. Krieger. 

ISGAARD

HØGHOLM

Gården blev i 1681 en del af baroniet Høg-holm, der udover Bjørnholm bestod af gårdene Fævejle og Lykkes-holm. Høgholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1800-tallet, og er i nygotisk stil.

HØGHOLM

RUGAARD

Bispen i Aarhus testamenterede i 1100-tallet Rugaard til Øm Kloster. Rugaard er med sin lange og dramatiske historie og sine gamle bygninger blandt de mest interessante herregårde på Djursland. 

RUGAARD

SKÆRSØ GODS

Skærsø blev i 1500-tallet ejet af den velhavende og magtfulde rigshovmester Mogens Gøye. Gården indgik i 1722-1806 i stamhuset Skærsø, der var oprettet af adelsslægten Benzon.

SKÆRSØ GODS