I statslånshuset har bygherren haft fokus på at minimere materialeforbruget og anvende tidens nye superfunktionelle planløsninger uden spildplads.

Statslånsordningen

Husene blev opført i perioden fra 1938 til 1958 med statslån. Denne ordning satte nogle restriktioner på huset. I begyndelsen måtte huset højst være på 85 m2, men med tiden blev det tilladt at bygge lidt større huse. Der skulle være toilet i huset, og køkkenet skulle være på mindst 6 m2. Husene er bygget med tidens billigere byggematerialer. Murstenene er oftest maskinsten, og ellers er der brugt gasbeton eller klinkebeton. Hvis huset er bygget af mursten er der hulmur. I forbindelse med statslånsordningen var det første gang, at der blev stillet krav til isoleringen af enfamiliehuset. 

Nye ideer

Der var et stort fokus på nye ideer. De strenge krav til størrelse og økonomi, som ordningen stillede til statslånshuset, appellerede til stor opfindsomhed og nytænkning af både planløsninger, udformning og materialevalg blandt de arkitekter, der tegnede de meget enkle huse. I 1940 blev der udskrevet en konkurrence, hvor mange førende arkitekter deltog. 

Hustyper

Hustyperne kom i praksis til at spænde fra det beskedne murermesterhus over en ny fortolkning af det enkle, danske murede hus med saddeltag inspireret af Bedre Byggeskik til det modernistiske elementbyggeri.

Statslånshusets udtryk

Husene kendetegnes af en beskeden facadehøjde. Det var en normal måde at reducere materialeforbruget på. Som noget nyt i tidens byggeri var der gitterspær eller skrå lofter, der fulgte taghældningen. Taget var belagt med tegl, eternit eller pap.

Detaljer

Bygningsdetaljer som sålbænke og vindskeder havde generelt et enkelt og beskedent udtryk. Cykler og brændsel var placeret i kælderen, der ofte kun var under en del af huset. Ellers havde man et tilbygget udhus i beskeden størrelse, kaldet udskud. Det var et skur under en forlængelse af en del af taget på siden af huset. Det blev et nyt og ret populært element.