Den romantiske periode inden for malerkunst, arkitektur og havekunst i slutningen af 1800-tallet har sat sit præg på de danske sommerhuse. Der blev udskrevet adskillige arkitektkonkurrencer om sommerhuse. Den første i 1912, herefter fulgte de slag i slag. Vore store arkitekter som Kay Fisker, Vilhelm Lauritzen samt Hack og Christian Kampmann vandt adskillige præmier med smukke sommerhuse, som alle havde det til fælles, at de skabte de romantiske rammer til drømmen om det enkle, ægte liv på landet. 

Det pudsede sommerhus har ofte træbeklædte gavltrekanter. Det var mest rationelt at mure op i højde med tagremmen og herfra bygge en let trækonstruktion i gavlene. De pudsede vægge gav anledning til løsslupne farvevalg, rosa, grønne, gule og røde nuancer, en frihed som hører sommerhuset til. Det var et liv, hvor man opholdt sig meget ude. Sommerhusene var små, man levede det enkle liv i tæt kontakt med naturen.

Taget

Oftest har de pudsede sommerhuse, som blev bygget fra 1920 til 1950, et stråtag. Stråtaget er indbegrebet af det landlige, og det falder godt ind i landskabet. Et stråtag betyder altid, at huset har en høj tagrejsning, og dermed er der mulighed for udnyttelse af overetagen. 

Indretning

En tydelig følge af arkitektkonkurrencerne var, at sommerhusenes indretning blev geniale. Ordet ”hygge” passer perfekt. Der skulle være plads til at lave mad, vaske op, læse avis, gabe, skrive, tage til stranden, samle drivtømmer og småsten, brygge kaffe, falde lidt i søvn, lege, flyve med drage, have besøg og sidde ude efter mørkets frembrud. Der var fællesrum med kamin eller brændeovn, alkover, flerfløjede døre, der kunne lukke stuen af, så der blev flere soverum, et lille køkken og toilet. Bruser ofte udenfor. Enkelt og fuld af frihed og en let atmosfære.