Et hus med bindingsværk er sædvanligvis fra før slutningen af 1800-tallet. Ligger huset i en landsby eller i det åbne land, har husets oprindelige beboere typisk arbejdet i landbruget, eller beboerne har haft opgaver, der var relateret til landbruget.

Et særkende for egnen

Syddjurs Kommune er kendt for sine mange bindingsværkhuse, både i købstaden Ebeltoft og ude i landområderne. Det er typisk for bindingsværkhuse i Østjylland, at de er opført af svært fuldtømmer, ofte egetræ og med tage af rør eller langhalm. Mange af disse tage er senere udskiftet til røde tegltage. I Østjylland er bindingsværket normalt fremhævet. Sort bindingsværk med hvidkalkede tavl er mest udbredt. Dog har man også på egnen brugt mere farverige kombinationer, såsom rødmalet tømmer og okkerkalkede tavl og sort tømmer med gule- eller rødkalkede tavl.

Husets udtryk

Helt overordnet ligner små og store bygninger i bindingsværk hinanden, fordi de alle blev opført efter samme konstruktionsprincip, nemlig som en tømmerkonstruktion med udfyldning af lerklinede, senere murede tavl.
 

Om huset er mere eller mindre fornemt kommer ofte til udtryk gennem den håndværksmæssige udførelse, og det kan ses i graden af detaljering på husets bygningsdele, døre, vinduer, og synlige konstruktioner. De er en væsentlig del af husets historie og særkende, som man bør være opmærksom på, og som det er værd at værne om.

Husets alder

Ved istandsættelse af bindingsværkhuset gennem tiderne kan der let være genanvendt godt, gammelt tømmer fra andre ejendomme. Bindingsværkshuset på landet kan endog være genopført, altså et ældre hus, der er flyttet fra sin oprindelige plads som resultat af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og senere udskiftninger. Det betyder, at der kan være bygningsdele og materialer i huset, som kan være ældre end husets registrerede opførelsesår.