Syddjurs Kommune er en kulturgeografisk perle og fremstår som et åbent landbrugslandskab, der falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgivende vige, bugter og sunde. Kommunens storslåede landskab er præget af menneskers virke gennem årtusinder. Overalt, hvor man færdes, møder man levn fra fortiden.
Kirkerne, landsbyerne og herregårdene står sammen med de meget markante bronzealderhøje som de tydeligste tegn på agerlandskabets udvikling. Går-denes og landsbyernes placering vidner om udviklingen siden den tidlige middelalder. Mange landsbygårde har en lang historie gemt under det nu mere moderne tilpassede ydre.
Der er fundet mange spor af bosætning fra den tidligste stenalders bopladser langs kysten og fra skiftende forhistoriske og historiske kvæg- og agerbrugsperioder frem til i dag.
Kirkerne og herregårdene er kulturhistorisk særligt interessante på grund af deres lange historie og deres velbevarede bygningsmasse. Endvidere er der i kommunen flere unikke spor fra fritidskulturens opståen omkring forrige århundredeskifte.
Ebeltoft er en mere end 700 år gammel købstad med en betydelig koncentration af gamle bevaringsværdige bygninger. Især i sejlskibenes storhedstid i 15-1600 tallet havde byen ry som en betydelig havneby, hvorfra korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet. Et forhold der især hang sammen med byens geografiske placering midt i landet tæt på de vigtigste sejlruter. Ebeltoft Vig var i sejlskibenes storhedstid tillige en velegnet nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne.
Med til billedet af bredden i områdets maritime kulturarv, der har rødder tilbage til vikingetiden, hører tillige de mange små velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse og sporanlæg rundt om langs Syddjurslands bugter og vige.
