SOMMERHUS SKØDSHOVED
VESTRE STRANDVEJ 44 | 8420 KNEBEL

BYGHERRE

  • JANNI OG THEIS THILLEMANN 

ARKITEKT

  • MARTIN WEINBERG

DOMMERKOMITEEN UDTALER:

Sommerhuset på Skøvshoved fra 2018 præmieres for sin eksemplariske indpasning i naturen, det sikre rumlige greb, som udnytter stedets herlighedsværdier, materialevalget og den fornemme håndværksmæssige udførelse.

Ryggen fungerer som et værn mod trafikstøjen og som en zone med plads til badeværelse, køkken, installationer og alkover. Mod vest, hvor soveværelserne, opholdsrummet og en fornem overdækket terrasse er placeret, åbner en gennemgående facade af glas for en livgivende udsigt til bugtens reflekterende vandflade,« skriver komiteen og fortsætter:

Facaderne er let forståelige med deres smukt patinerede cedertræ i en sølvgrå farve, der stilfærdigt indpasser sig i naturen. Mod bugten er sommerhuset hævet på et tilbagetrukket fundament støbt i jernbeton på stedet. Det fungerer som en sikring mod vandstigninger og giver den udkragede bygningskrop et let og svævede arkitektonisk udtryk.