Program
Lørdag, den 14.marts:
13.00 Vi mødes på Rønde Høj- og Efterskole:
Arrangementet begynder i Kultursalen med kaffe og kage, og i bedste højskoletradition med sange fra
13:00 | VI MØDES PÅ RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE:
Arrangementet begynder i Kultursalen med kaffe og kage, og i bedste højskoletradition med sange fra Højskolesangbogen, akkompagneret af forstander Anders Munthe.
Indledning: Samlingskraft i Rønde. Om Realdanias projekt og støtte samt dagens program.
Rønde og Kalø – fra stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen og frem til det spirende industrielle gennembrud. Hvad betød udviklingen for Rønde som (lands)by
Højskolens historie – fra den tidlige konkurs, Kristen Herskinds indtog, hans disput med Indre Mission og etableringen af Rønde Artiumkursus i 1917. Rønde udvikler sig til den centrale skoleby i det sydlige Djursland.
Højskolen som mødested for Røndes borgere i forbindelse med en bred vifte af arrangementer, hvor Rønde Høj- og Efterskoles Venner er en blandt initiativtagerne (se https://rhesvenner.dk).
Hotellets betydning som rejsestald, overnatningssted og samlingssted. Enkort oversigt over en broget historie
14:10 | SYDDJURS GYMNASIUM/PRIVATSKOLEN:
Vandring over til ”naboen”, Syddjurs Gymnasie/Rønde Privatskole, hvor deltagerne vil få en kort rundvisning i skolens bygninger, hvor gammlet møder nyt
14:45 | KULTURHOTELLETS TEATERSAL:
Hotellet som samlingspunkt og kulturhus.
Rønde er som beskrevet en forholdsvis ung by, hvor det er vigtigt at skabe en forståelse for ”bygningsarven”, der set i nationalt perspektiv er tidstypisk. Men det er lige så evident, at bygningerne har måttet følge med tidens krav i forhold til anvendelighed/praktikalitet og miljøkrav, der ikke altid harmonerer med ønsket om at bevare det oprindelige byggeri.
Kasper Albrektsen, Arkitektskolen Aarhus, om forskningsprojektet, Bæredygtige kulturmiljøer (https://aarch.dk/baeredygtige-kulturmiljoeer/): Vi skal blive bedre til at forstå og bruge eksisterende kulturmiljøer og den bygningskulturarv, som følger med, idet bevaring, transformation og udvikling af stedbundne egenskaber er mere bæredygtigt, på en lang række parametre, end det er at bygge nyt.
15:15 / TEATERSALEN
Koncert med Nanna Larsen
Koncerter og teaterforestillinger er en betydelig del af de arrangementer, som afvikles i Teatersalen, som stod færdig i 2016 og afløste den gamle, skimmelsvamp-ramte krosal.
Nanna Larsen spiller solo, akkompagneret af sin guitar og banjo. Sangerinden og sangskriveren er især i de seneste år blevet kendt for sit samarbejde med Ivan Pedersen, som hun har skrevet fine sange som Fortunate, Go with Grace og Ballad Of The Young Bride og turneret med i det ganske land.
16: 00 / CAFÉEN
Det er muligt at hilse på flere af de foreninger, der holder til på hotellet.
I caféen serveres der lækre snacks, vin, øl og sodavand til at gå hjem på.