En del landsbrugsbygninger i Syddjurs Kommune har udlænger med trempel-konstruktioner, der har forhøjede facader. Trempelladerne indgår ofte i sammenhæng med de øvrige udbygninger. Specielt fra omkring 1900 og op til 1940 fik landbruget brug for større bygninger, da man omlagde produktionen til mere animalsk produktion. Der var brug for mere plads til dyr, men også til korn, hø og halm. Samtidigt skulle der gøres plads til et mekaniseret tærskeværk. Udlængerne blev bredere og mere rationelle og den tyske stil med trempelbygninger vandt indpas. I Syddjurs Kommune blev trempelbygningerne ofte udført med stald forneden og en trempelkonstruktion i loftsetagen med højere tagrejsning, så man fik et loft til hø og halm foroven.

Trempellader

De egentlige trempellader opførtes i fuld højde, altså uden etageadskillelse og med imponerende tømmerkonstruktioner med frit spænd. Ladernes konstruktioner blev bygget i forhold til bygningens brug og indretning, det vil sige til- og frakørsel samt oplagring. Laderne fremstår som velproportionerede bygningsværker med klare, enkle konstruktioner og få velplacerede vinduer og porte. Tagbelægningen er vingetegl eller cementtagsten og senere pande- og eternitplader. Ladernes ydermure er oftest udført i teglsten. Tidlige bygninger fra omkring 1900 kan dog forneden være udført i kampesten, et naturligt materiale, som der findes meget af i Syddjurs Kommune og derfor er billigt. Ellers er trempelvæggene udført i murværk eller tømmer, beklædt med træ eller plader. Træværket er typisk malet svenskrød.

Trempellader i Syddjurs Kommune

Der findes en del bevaringsværdige trempellader specielt i områderne Hornslet, Mørke, Kolind, Ryomgård og Rønde, mens de ikke ses i Molslandet med dets lave bonitet. De fleste er fra 1920’erne og 1930’erne.