Husmandens bolig var oprindelig en lille landejendom i bindingsværk, opført som etlængehus med bolig i den ene ende og stald i den anden. Husmanden havde sædvanligvis også arbejde på en større gård, da husmandsstederne ofte havde for lidt jord til at brødføde en familie. Fra midten af 1800-tallet adskiltes stuehus og stald, og man begyndte at bygge boligen frit i forhold til avlsbygningerne. Det betød meget bedre boligforhold, og det var en stor forbedring af hygiejnen i boligen.

Husets konstruktion

Frem til slutningen af 1800-tallet blev de fleste husmandssteder opført i bindingsværk. Boligen var som regel ganske enkel og uden pynt, dog gerne med inspiration fra større, lokale gårde. Det kunne være en rundbuet kvist over hoveddøren, en akkenej, og farver på bindingsværk og tavl. Disse huse havde ofte lavt til loftet, synlige bjælker og rummede som regel kun det mest nødvendige.

Statshusmandsbrugene

Efter 1900 opstod der større, grundmurede husmandssteder. Oprettelsen af disse statshusmandsbrug nåede sit højdepunkt i 1920’erne. Der findes klynger af disse flere steder i Syddjurs Kommune, blandt andet ved Nøruplund, Tirstrup og Elsegårde.

Statshusmandsbrugene var opført i vinkel med boligen i den ene fløj og med stald og lade i den anden. Husene var nu mere rummelige og i god bygningskvalitet med grundmurede facader, fast tag og større vinduer. Traditionelt vendte gårdspladsen ud mod vejen. 

Husmandens bolig var oprindeligt meget beskeden, hvorfor der gennem årene ofte er sket både ud- og tilbygninger. Det ses der flere vellykkede eksempler på i Syddjurs Kommune.