I designet af funkisvillaen fra midten af 1920´erne har arkitekten ofte haft fokus på nye og spændende materialer og konstruktioner. De nye materialer gav arkitekten frihed til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt.

Målsætning

Funkisvillaen vendte arkitekturen på hovedet. Tidligere var arkitekturen efter 1. verdenskrig præget af manifestationer som nationalromantisme, historicisme og nyklassicisme. Der var fattigdom og genrejsning blandet med nationale følelser. Den funktionelle arkitektur stræbte nærmest efter en bo-maskine. Arkitekturen gik fra at fokusere på ren form til at fokusere på indhold.

Funkisvillaens tankesæt havde sit helt klare udspring i Bauhaus, kunst-, design- og arkitekturskolen i Weimar, Tyskland. Boligen skulle være sund og funktionel, lys og luftig. Ingeniørberegninger af pladsbehov og begejstring for nye konstruktionsmuligheder var grundlaget. En ny og spændende bevægelse, som har præget arkitektur og boligindretning lige siden.

Arkitektoniske elementer

Bygningerne har tre karakteristiske arkitektoniske elementer: Grundplan, tag og vinduer. Grundplanens form er ofte kvadratisk og er optimal for at minimere varmetab. Grundplanen kan også være et modificeret kvadrat. Taget er enten fladt eller et pyramidetag med lav taghældning. Det betyder, at husene ingen tagetage har, da en tagetage aldrig er særlig funktionel at udnytte. Husets stueplan er hævet op over terræn, så der bliver plads til kælder med vinduer. Den forøgede facadehøjde giver en god effekt på husets kubiske udtryk. 

Vinduerne

Endelig er vinduerne i en funkisvilla noget helt særligt. Boligen skulle være optimal, også hvad dagslys og nærhed til naturen angik. Derfor har huset store vinduer. Hvis vinduerne er placeret rundt om ydervæggens hjørne opnår man, at rummet er meget lyst, og føles større. Samtidig oplever man at ude og inde flyder mere sammen.