T1 BINDINGSVÆRKSHUSET

Bor du i et hus med synligt bindingsværk, er huset ofte fra før 1900-tallet. Ligger huset i en landsby eller i det åbne land, har husets oprindelige beboere typisk arbejdet i landbruget, eller beboerne har haft opgaver, der var relateret til landbruget.

Bindingsværkshuset varierer meget i længde og indretning. Det mest almindelige stuehus i bindingsværk var et længehus med sadeltag uden kviste. Oprindeligt havde bindingsværkshuset stråtag. Sydfyn er i dag kendt for sine mange stråtækte bindingsværkshuse. Har du et sådant hus, har du noget helt særligt, som du skal være stolt af – og skal passe godt på.

Helt overordnet ligner små̊ og store bygninger i bindingsværk hinanden, fordi de alle blev opført efter samme konstruktionsprincip. Det betyder, at de blev opført over en fælles skabelon med godt to meter høje facader og syv til otte meters højde til øverste del af tagryggen. Husets bredde er ofte syv til otte meter, svarende til længden af de gennemgående bjælker, der forbandt facaderne. Husets størrelse er bestemt af antallet af fag. Et fag er det område, der er mellem to stolper, inkl. de læstolper, som forbinder stolperne i dette område. 

Om huset var fint eller simpelt kommer til udtryk gennem den håndværks-mæssige udførelse og f.eks. graden af detaljering på bygningsdele og materialer. Detaljer, der i dag er værd at værne om. De er en del af husets historie og særkende. 

En del bindingsværkshuse kan være genopførte, altså̊ ældre huse, der er flyttet fra deres oprindelige plads i forbindelse med landsbrugsreformen og senere udskiftninger. Og dermed er der bygningsmaterialer i huset, som faktisk er ældre end husets registrerede opførelsesår. De fleste bevarede bindingsværkshuse er ændret gennem tiden. Ved restaurering er det vigtigt at finde ind til husets særlige karakter.